Nyheder

Livebookings Barometer viser, hvad gæsterne mener om danske restauranter

28 september 2011

Virksomheden Livebookings, der er ledende indenfor online-markedsføring og bookingtjenester til restauranter, offentliggør nu sit helt eget Barometer, der løbende giver et her-og-nu billede af, hvilke danske restauranter, de besøgende synes bedst om. Ved hjælp af markedsundersøgelser kan Livebookings vise restauranterne præcis, hvad gæsterne mener om dem.

København, 27/9/2011 - Der er mange måder at måle, hvor god en restaurant er. Stjerner, kokkehuer og medieomtale er alt sammen godt, men hvad siger de spisende gæster egentligt selv? Det kan man få svar på med Livebookings’ Barometer, der er et kvalitetsindeks for restaurantbranchen baseret på kundeundersøgelser.

Når man som gæst har booket bord på en restaurant via Livebookings, får man efter restaurantbesøget tilsendt et spørgeskema, hvor man kan vurdere maden, drikkevarerne, betjeningen, stemningen, den samlede oplevelse og om man vil anbefale restauranten til en ven.

Ved at samle disse resultater kan Livebookings tilbyde hver enkelt restaurant, der er tilknyttet systemet, at få et helt præcist billede af, hvad deres gæster synes om dem, og hvor man kan forbedre sig måned for måned. Med Barometeret kan restauranterne sammenligne deres egne resultater med branchen som helhed og se, hvordan de ligger i forhold til andre.

- Det bliver vigtigere og vigtigere for restauranterne at være synlige online. Vi hjælper vores kunder med online-markedsføring og med at drage nytte af det eksisterende potentiale for at skaffe nye kunder og udvikle deres virksomhed. Vores Barometer er den nyeste metode til dette, og det har vist sig at være en stor succes i de lande, hvor det allerede eksisterer, siger Linda Rehn, der er marketingchef for Norden hos Livebookings.

Om nogle uger annoncerer Livebookings en top fem liste over de restauranter, der har klaret sig bedst i kundeundersøgelserne i 2011. Derefter vil en sådan liste blive offentliggjort hver måned på Livebookings’ hjemmeside, så både restuaranter og gæster kan danne sig et billede af markedet.

Om Livebookings
Livebookings er en prisbelønnet virksomhed, der er skabt af restauratører for restauratører. Virksomheden har base i London med kontorer i Hamborg, Madrid, New York, Stockholm og København. Med kunder i 23 lande er Livebookings det ledende globale netværk for online-markedsføring og bookingtjenester for restauranter.

Via Livebookings’ tjenester kan restaurantgæster booke bord direkte på restauranternes hjemmesider på nettet. Livebookings hjælper derudover restauranter med at tiltrække nye gæster, som de ellers ville have svært ved at nå ud til via et globalt partnernetværk, der bl.a. omfatter Bookatable.dk, Eniro.dk, AoK.dk og Krak.dk.

Livebookings har 9.000 restauranter tilknyttet og håndterer i gennemsnit en million kuverter om måneden til restauranter rundt om i verden - i Danmark til for eksempel Kokkeriet, Raadvad Kro, Kiin Kiin, Custom House, FIAT, Restaurant Mikkelgård og Den Skaldede Kok.

Livebookings ejes af Livebookings Holdings Ltd. Gå til www.livebookings.dk for mere information.

For mere information, kontakt:
Camilla Tjellesen-Little
camilla.tjellesen@justpr.dk
Tlf.: 51 36 53 40